For tre år siden var vi til noget julehygge hos nogle gode venner og her havde min søde veninde lavet de bedste marcipan kugler med baileys og hvid chokolade – hold nu magle, de var fanfuckingtastic, og siden da har vi lavet dem hver jul. Og så igen til min fødselsdag, der lavede vi dem også – bare fordi vi kunne og fordi jeg havde lyst, og fordi det var min fødselsdag.
Baileys kugler med hvid overtrækschokolade
Marcipan
Baileys
Hvid overtrækschokolade
Evt. frysetørrede hindbær
Bland marcipan og baileys godt sammen – jeg er til meget Baileys, så jeg sparer ikke på dråberne, og det kan virke lettere uoverskueligt at få blandet massen sammen pga. al væden, men giv ikke op! Og smag til. Alt afhængig af konsistensen, så lav enten små kugler eller sæt massen i køleskab og vent på at den køler lidt af og bliver mere hård. Når kuglerne er trillet, smeltes den hvide choklade over et vandbad, og så skal kuglerne bare i chokoladen i en snæver vending og én ad gangen.
Drysses eventuelt med frysetørrede jordbær, men smager også fantastisk uden:) Kuglerne sættes på køl og nydes kolde. Pas på! Man bliver dybt afhængig;)