Hvor ville livet være et langt bedre sted uden kræft, og det er da også for at knække cancer, at Kræftens Bekæmpelse og TV2 er gået sammen og løbende samler penge ind i en række programmer. Derudover informerer de om kræft, skildrer folk som har eller har haft kræft tæt inde på livet, og det hele kulminerer i et liveshow på lørdag på TV2.
Jeg har haft kræft tæt inde på livet, da jeg for snart et år siden mistede min kæreste kusine, som kun blev 29 år. Hun tabte kampen efter knap tre års sej kamp. Kræft er en uretfærdig sygdom, da den kan ramme os alle og ingen nåde viser – ej heller for min kusines vedkommende. Hun kæmpede og var så sej – viste en vilje ud over alle grænser med et overskud og en ærlighed overfor sin situation og sine omgivelser. Hun skulle have vundet kampen!
Som børn var vi pot og pande – elskede at lege sammen og var meget sammen. Da vi blev ældre voksede vi lidt fra hinanden, fik andre interesser, men når vi såes var vi pot og pande igen. Vi fandt hinanden igen og tog i byen sammen, shoppede, spiste og sov sammen. Hun betød meget for især Noah som kaldte hende for sin tante og de havde noget specielt sammen. W var for lille til at kunne huske hende i dag, hvorimod Noah stadig snakker om hende og kører rundt med sit flag på løbehjulet fra da vi samlede ind til kræftens bekæmpelse sidste år. Hans verden brød da også sammen da han på en tur på løbehjulet tabte flaget – efter en times tid søgen fandt vi flaget og det sidder nu igen på løbehjulet.
Jeg husker den sidste weekend vi havde besøg af min kusine, vi havde hentet Noah sammen i børnehaven, leget en hel masse og spist take away. Noah var blevet puttet og min kusine og jeg sluttede aftenen af med filmhygge og snak i sofaen under dynerne. Som et andet gammelt ægtepar endte vi på badeværelset, min kusine på toilettet, mens jeg børstede tænder og grinede over vores noget ægtepar-agtige forhold. Min kusine fjernede parykken og optegning af øjenbryn og jeg kunne ikke holde tårerne tilbage og min kusine begyndte også at græde. Jeg ved ikke hvor længe vi stod og krammede og græd, men det var på en eller anden måde forløsende. Aftenen sluttede heldigvis af med efterfølgende grin og sjov, men også lidt alvor, da min kusine bad mig om at vække hende før drengene vågnede morgenen efter, da hun ikke ønskede at forskrække dem uden hår på hovedet.
Min kusine var ikke færdig med at leve – hun havde hele livet foran sig. Skulle have mand, børn og hus… Nogle gange er livet bare ikke retfærdigt! Min kusine er meget savnet – hver dag – og jeg tager mig selv i at sidde med telefonen og ville ringe eller sms’e, men der er ingen der svarer…
Husk at støtte Knæk Cancer på TV 2 i denne uge og derudover generelt Kræftens Bekæmpelse. Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende.
Jeg har startet en personlig indsamling til fordel for Knæk Cancer her og har brug for din hjælp for at nå mit mål. Fra mit inderste, tusind tak♥
Smukt skrevet. Fik tårer i øjnene da jeg læste det. Det er så uretfærdig og trist nå nogen mister kampen. Lade os håbe at forsker snart kan få knækket denne forfærdelige sygdom.
Tak Magdalena – det var heller ikke nemt at skrive det, men så længe budskabet kommer frem er jeg tilfreds. Jeg er helt enig og tak fordi du tog dig tid til at læse mit indlæg og skrive en kommentar :)
De kærligste hilsner fra Kamilla.
Sikke et smukt og rørende indlæg. Jeg fik virkelig tårer i øjnene – midt i toget. Det gør mig ondt at I har mistet.
Jeg støtter både fast og ved forskellige lejligheder, og begyndte faktisk også på et knæk cancer indlæg i går, men kunne ikke skrive det færdigt. Ligesom jeg slet ikke kan holde ud at se knæk cancer-ugen.
Min veninde er lykkeligvis netop færdigbehandlet og meldt sygdomsfri, men hele forløbet ligger lige under huden og følelserne sidder udenpå tøjet, så jeg kan ikke se det. Men jeg støtter helt klart op.
Mange tak for dine ord. Det er netop så svært at finde ord for så skrækkelig en sygdom og ligeså tabet af et fantastisk menneske, som havde fortjent så meget mere.
Dejligt at høre at du støtter op – ligesom med så mange andre ting i livet så bliver vi nødt til at gøre noget selv, hvis vi ønsker forandring. Se på det som terapi med dit indlæg – det gør jeg, lader det ligge og vender tilbage til det igen. Bloggen er mit frirum, hvor jeg skriver alle mine tanker ned. Nogle indlæg bliver til og andre ikke. Held og lykke med det.
Hvor er det skønt at høre med din veninde – det er sådan det skal være ♥
Mange tanker til dig og til din veninde.